32
Land det er, forbyder Europæerne Adgang til Egne, hvor de Indfødtes uciviliserede Tilstand gør Opholdet farligt.
Min. første Pligt var at gaa til Salatu, hvor en Mis- sionærhustru tiltrængte min Assistance som Læge. Da jeg kom tilbage derfra til Ibi, ventede mig dér en ånden
tung Gerning. En Missionærhustru, nygift og nylig an- kommen, var syg og døde efter et langt og smertefuldt
iæeje:
Darmne "Plister st Tb var til Ender Spør maalet atter levende: Hvor skal jeg gaa hen?
DetFsyntes sats vejen til Yola-var sukkerroer ander ér Jo" stort; "2" der'var Stedér nok, hvor vi kande have faaet” Lov. at”bDegynde". straks; men "det var mistumulist at gaa andetuSteds' hen end til" YO TOSSEDE
umuligt at blive i Ibi, Paulus taler et Sted om "at-Aan- den tilstedte "ham ikke” at''saåd 1 visse Retninser Elan droges med uimodstaaelig Magt mod det Maal, Gud
havde sat for ham. Skønt Paulus staar saa langt over os er der"dov noget: "vi hår tilfælles ”med hamsevisken Guds Børn, som han, og vi har Guds Aand. Jeg tøn derfor sige, at Aanden tilstedte mig ikke at gaa noget andet Sted: hentend til: Vola:
Det blev mig fortalt, at Byen Numan var et vigtigt Punkt i Yolaprovinsen, og jeg besluttede mig da til fore- løbig" at rejse"dertil:
Det er: Skik, at mani Forvejen meddeler Regeringen, naar man ønsker at betræde ny Grund i Afrika. Havde
jeg fulgt "denne Skik, vilde det have varet Maanédeér;y inden vi havde erholdt Tilladelsen, og det er tvivlsomt, om vi idet. hele taget havdé, faaet den. Jég- kendtesikke denn« Skik og underrettede Provinschefen saa sent pr. Telegram, at han ikke kunde forhindre min Indgang 1
Provinsen.
Den "i; "Oktober" interviewede jeg” Provinschefen! Yola: "Denne sågde'” tilymig, at "de Indtødterikke vilde taale, at man talte til dem om andre Religioner, og han vilde personligt afskedige enhver af sine undergivne Em-
bedsmænd, der i mindste Maade blandede sig i de Ind- fødtes: Religionsaffærer. Iøvrigt var Landet. lukket for hvide Mænd. Jeg gjorde ham opmærksom paa, at Nu-
man og Bachama Stammen ej var lukket, og han maatte tilstaa, at dette forholdt sig saaledes. Der var saaledes intet Valg; vilde vi være i Yolaprovinsen, maatte vi ned- sætte os 3 Numan.' —" Den ste Oktober naaede jeg til Numan med mine Drenge, af hvilke den ene, Massara, havde brækket sit