30 bevist mig, at jeg er bleven ørdineret til at være hans hellsesordshjenen En anden "Ting: hår: jeg" at--meddele; vi har rmdenne Uge aabnet Hospitalet. De unge i Numan var ude paa Jagt "forleden Dag;cen af"dem' faldt med ”sim-”Hesæg blev slemt beskadiget paa det ene Knæ og den ene Fod: Man bragte ham: hertil; og vi'har" ham her”ivort lille Hospital. Desuden er der kommen en Kone fra Mhbulastammen, hvis Hoved er i en meget slem Tilstand. Hun har Benedder i Underkæben; hende har. vi ogsaa beholdt; saa vi'har' to liggende Patienter, men vi' behandler dem. gratis, og jeg beder Bestyrelsen foreløbig tro mig, det er det bedste saaledes: Jeg" hår for etPar'Uger-siden ”begyndt-em Aften klasse. som nærmest er en Fortsættelse af, hvad Pastor. Thompson skrev om, kort før han rejste "her fra; han kaldte det en Katekumenklasse, men der er ikke Tale om, at min Klasse kan kaldes saåledes, thi ingen af" Deltagerne. opfylder dé' derfor fåstsåtte Betingelser. Der er altsaa ingen Katekumenklasse her f. T., hvilket maaske burde gøres bekendt, da en Katekumenklasse jo vækker Forventning om snarlig Daab. Der kommer 4 Mænd fra Byen, og undertiden bringer. de andre med sig, men de 4 er den faste Stok. Jeg tilbrmger Tiden med at lære dem at læse og gennemgaar foreløbigt Jødefolkets Historie med den, alt er jo ganske nyt for dem, saa vi kan kun gaa meget langsomt frem. De"kommeér til mig hver eller hveranden Aften, efter som deres Tid tillader" det: Numans den;21:.Majsroyo.

Vi" har altsaai.Dåg”indviet vor Kirke. Den er und ligesom Marmorkirken i København, og den har dejlige Billeder paa Væggene ligesom Domkirken i Viborg, men ingen af de nævnte Kirker kan alligevel staa Maal med den. Den er dejlig, og vi er ovenud glade for den. Den kan rumme ca. 60 Mennesker, naar de sidder tæt sammen, og den var næsten fyldt i Morges. Den gamle, trofaste Høvding i Numan kom med Ca" 4O Mænd, unge og gamle; og vi”havde en dejlig "Gudstjeneste. Tensen tog Billeder af Forsamlingen, da vi kom ud, som, vil blive sendt senere.

Vi sendte Bud i Gaar til Imburu, at"vi ikke kundé komme over til dem i Dag, men at de maatte" gerne komme til' os. Høvdingen kom selvsyvende, men " desværre for sent, det hele var forbi. Jeg viste dem Kirken og Billederne, som de var meget optagne af, de sagde,