49 Numan, Yola Province, N; Nigeria; d. 20. Maj 1916.

Kære Pastor Pedersen !

I ét Brev, dateret 30. April, skrev jeg, at vi ikke bygger Kirke”. ber inden, næste Regntid;. Jeg er sidén kommen til den Overbevisning, at Skolehytten godt kan bruges som Kirke. Vi har hidtil improviseret et Alter hver Søndag og holdt Gudstjeneste for os selv. Sidste Søridag fortålte jeg 1-Byen,. at de, der: vilde være med næste Søndag, maatte komme op til Stationen, vi vilde da holde en rigtig Gudstjeneste. Vi har da haft travlt hele Ugen med at indrette Kirke, Vi har bygget. Knæ-fald os Prædikestol af Ler og lavet Altet-td: aften stor Kasse. Alterdug havde jeg med herud; den er skænket til "Kirken i Numan af min Tante, Frk. Petrme Brønnum, Gudumlund, som trods sine 87 Aar har lavet BortenstiksDuden selv, fileret er" den vistnok, med: Fadervør; Velsignelsen og. én Bøn indarbejdet hele Vejen rundt. Vi har ogsaa Alteret beklædt med rødt og et rigtigt guldbroderet Kors foran. Frk. Rose har haft travlt med at lave det hele i Stand saadan, at det passer til Alteret Ovér Knæfaldet. er ;der lagt, Tæpper "og. lige: ledes foran Alteret, medens Prædikestolen er beklædt med hvidt. Som Altertåvle bruger vi et af de bibelske Billeder, jeg fik med ud, der forestiller Korsfæstelsen ; det er sat paa en Træplade med Tegnestifter. Endelig har vi faaét hele vort danske Ritual oversat paa Bachama, ligesom vi har faaet nogle Salmer skrevne — nærmest oversatte fra Hausabogen. I Morgen tidlig vil vi altsaa, om Gud vil, indvi vor Kirke.

Kære Ven, det: vil -1-Sandhed blive en stor:Dag for "os herude; vi ønsker blot, at I, kære Venner derhjemme, kunde dele vor overvættes Glæde med os. Jeg husker en Eftermiddag, jeg stod paa vor nuværende Grund for lidt over to Aar siden. Deri var øde, gold og uindbydende den Gang. Jeg saa i Aanden mange Hytter, hvor hvide Mænd og Kvinder færdedes, og hvor der var Hygge og Hjemlighed, men jeg drømte ikke om, at her om to Aar skulde indvies en Kirke, hvori jeg skulde forrette Tjeneste som Præst. Men saaledes giver Herren langt mere, end vi aner. Tænk blot en Kirke, hvori vi holder rigtig Gudstjeneste, og hvor vi har Grund til at tro, at i hvert Fald nogle Indfødte vil komme regelmæssigt. For mig personligt bliver det en stor Dag; for næst efter. det, at han har taget mig til Naade som sit Barn; synes dette mig den største Naade, han har