34

at den Gud, som havde sendt mig, var i Stand til at hel- brede "ham, ogat jeg vilde” lægge; Medicm "1-Øjmene med Bøn til Gud om Hjælp. Den Blindes Fader sagde: »Jeg giver dig Drengen i din Haand, hvide Mand, og du kan gøre med ham efter dit Behag."

Patienten kom til mig daglig i længere Tid, og nu kan man daarligt se, at der hår været'-noget;i Vejen, med hans Øjne. De Indfødte begyndte at spørge hin- anden om, hvad det var for en Mand, der var kommen til dem,.0og-man hentede mig ud for åt seltil'de'syge 1 andre Landsbyer.

Tidligere "håvde man sagt til-mig:"Der mansikke holde Skole, thi De har ikke Guvernørens Tilladelse til at:være. her, ''Saåa kom der Brev fra "Guvernøren at jer foreløbig skulde blive i Numan og ikke gaa ud til andre Byer. Jeg begyndte da at holde Skole; thi Guvernøren havde intet sagt i sit Brev om Skolearbejde, og jeg gik ud fra, at hvad, der ej er forbudt, er tilladt

Paa den Tid var der en af vore Arbejdere, hvis Mo- der blev syg. Hun boede 1 Demsa, halvtredie dansk Mil øst for Numan. Sønnen tryglede og bad mig om at gaa og se, hvad jeg kunde gøre ved den syge. Men jeg maatte sige nej. ,,Jeg vil skaffe dig en Hest at ride paa; sagde" han; men jeg maatte saa ud med Sproget, at Regerin- gen havde forbudt mig at gaa noget Steds udenfor Nu- man. — Patienten ; døde. —

Saa kom der en sørgelig Tid. Der var Dage, hvør der næsten imgen Patienter kom. Det syntes, som om alt var sort foran mig. De Indfødte hørte op med at komme til mig, undtagen nogle faa som kom til Skolen.

Imidlertid var Missionær Kjær og Pastor Thompson ankommen til Ibi; men jeg maatte tilskrive dem, at de ikke kunde komme til Numan, eftersom jo Tilladelsen endnu ikke var opnaaet. Saadan gik Tiden, og jeg blev tilsidst noget daarlig og følte, at jeg maatte have Hjælp. Jeg telegraferede da efter vore Venner, idet jeg mente, at Regeringen dog ikke kunde fortænke mig i at tilkalde Hjælp, naar jeg var syg.

Fem Dage efter vore Brødres Ankomst kom der Brev fra Generalguvernøren med Tilladelse til midlertidig Af- benyttelse af Byggegrunden. Saa havde Dansk Forenet Sudan Mission da endelig en officielt anerkendt Station i'Afrika. ;Det var dens. Juli for et Aar'sidens ori takker Herren for det.

Paa den Tid stod det meget daarligt til i den Del af Sudan. Paa en Tid, hvor det skulde regne næsten dag- lig, faldt "der 1 ca. to;Maaneder' næsten ingen Regn, og