Uddrag af Dr. Brønnums Breve til hans Moder.

i Sudan united Mission, Ibi, Muri Province. N. Nigeria.

' AM AUSUSE-TORL SE Min egen' kære Moder !

.… I Gaar var det Søndag, og skønt jeg ikke følte, at jeg havde noget i mig, der var: Umåagen værd: at give. til andre, fik jeg -dog-Lov'til:at vidne to Gange, og-jeg fik noget at sige begge Gange. Om Morgenen var det en lille Tjeneste i Hausa, jeg tog mod Husfolkene, hvor en stakkels spedalsk Mand, med alle Fingrene ædt af sine Hænder, tog Del — han kom fra Byen. Om Eftermiddagen gik Mr. Farrant og jeg ned til Markedspladsen, stillede os under. etTræ; mens: en af. Drengene .ringede med en Klokke, han havde medbragt. Straks stimlede Koks sltondrede om virtaltetnilsdem,-først: Mr; Farrtantrog-dernæst jeg: Det'eér'en ret mærkelig Følelse, der betager én, naar man finder, sig selv paa gammeldags Missionærvis staaende under et Træ, prædikende Kristus til. en broget Forsamling af Hedninger og Muhammedanere. Saa længe man taler om Synd og. om Gud, nikker Muhammedanerne uafladeligt, ligesom gamle Folk 1 Kirkerne hjemme nikker opmuntrende til Præsten og sanktionerer, hvad han siger; mén naar man begynder at tale om 'Naaden i Kristus, saa ser de tvivlende ud, og Ansigtsudtrykkene forandrer sig lidt efter lidt fra venlig Medhold til tvær Modstand. Alt hvad vi kan sige om Gud, er de med paa, og vi kalder ham Allah ligesom de fordi der er intet bedre Navn'paa; Hausa; men Jesus Kristus) er 'Anstødsstenen Jeg "passer "paa, at: jegintet siger" omyMuhammeds thi jez erikke” kommen herfor at skælde ud. paa nogen som helst Religion, men jeg Passer; lige "saa nøje på at jeg) faar. fortalt "dem; at” jeg kender kun en Vej til Gud, og Vejen er Kristus. Det holtlernude sikke ak at høre: Denne Maaned har Muhammedanerne særligt 'travlt