Så

Skal Muhammed eller Kristus? — Den, der omhugger Træerne, vil ogsaa foretage den nye Tilplantning.

Mange af dem; som "anses for; at"væresnoget…iVer:; den, siger: ,,Lad dem blive Muhammedanere. De Krist- nes Ideal er for højt for dem; men naar de først bliver Muhammedanere, kan de siden naa det næste Trin, Kri- stendommen.'' Den Mand, der taler saadan, er enten ikke selv en Kristen, eller ogsaa har han aldrig meaå sine egne Øjne set, hvad Muhammed gør i Afrika. Han taler om Ting, han ikke kender. » »Opløfter eders Øjne og ser Markerne, dé er allerede hvide til) Høst." Ikke om fire:Maaneder" ikke om to Generationer, ikke efter vat man har gjort dem til Mu- hammedanere ; men nu er Markerne hvide til Høst.

Juleaften i Fjor'sad'jeg under'et"Træ. der: langt inde i Afrika og rundt"om mig såd en-Skare af:Hedninger. Jeg fortalte dem noget, som de aldrig før havde hørt, dette herlise"Budskåab Eder er1'Daåag enFrelser født. Hvor husker jeg det Øjeblik, da jeg sad dér; jeg tænkte paa Frue Kirke her i Aalborg, hvor man samledes paa samme Tid, — og disse Mennesker rundt om mig, hvor slog de ikke Hænderne sammen, da de hørte dette Bud- skab. Tænk, at. Gud sendte” sin” Søn her ned: til Jorden] Ito' tusmde Aar har: vi'vidst det, medens Sudans: Børn har tilbragt den samme Tid i Mørke.

»Da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn," saa- ledes staar der skrevet. Igennem alle disse Aarhundreder har vi levet i Lyset her, medens”de dernede i Afrika har levet, somom Lyset ikke' eksisterede for .dem.. Nu er Tidspunktet kommen, da dette Forhold skal forandres. Der ér nemlig to'Forhold, som aldrig før har været fore- fundet paa samme Tidspunkt we disse kone smen. som nu er indtraadt :

I) Landet 'er' aabent, 2) Folket spørger efter Gud. OS Gud har yderlisererklarsjortidet;vat han vil have Evangeliet prædiket dér nu, derved. at han har kaldet Mænd og Kvinder til at gaa og forkynde Evangeliet.

"Lad os opløfte vore Øjne og se paa Markerne, som staar dér hvide til Høst. Folkeskarerne venter paa os.

7;

f NM ADSE 7 F ANS USCATOES: Kære Pastor Pedersen og Familie ! Da Politiet er kommen tilbage og Krigen omtrent er endt i disse Egne, skrev jeg til Hr. Webster (den en-