22
rygende Pinde, som skal holdes hendes gamle, kolde Le- geme varmt. Der. sidder hun med et mørkt, mørkt og bittert Ansigt; naar man kommer ind til hende, er det, som alt bliver mørkt og haabløst, for hvor skal man be- gynde? Giver man hende en ny Maatte eller maaske Hytte, saa lærer man kunde-andre'1 Huset at tagesig endnu mindre af hende, end de gør i Forvejen, og Hun- drédér vilde komme" fil "os: "den Tro åt vre var Mi lionærer, vor Begyndelse vilde da være et stort Fejl- sTEDbD. "Gud "hap'ejort "mig, klart'at''her ert Besyndesen ikke. Hvor er den da? Konen kan jo dø om ganske kort Tid, og mine Venners Bønner derhjemme vilde saa ikke komme hende til Gode. Maa. jeg give Venner et Raad, de Venner, son særlig føler Trang til at bede for gamle i deres Nød og Ensomhed i den Kreds, hvor mit Ar- bejde falder: Bed, at Gud vil fylde mig, hans ringe Sendebud, saa helt med Kristi Sind og Kærlighed, at det maa falde mig let at gribe an paa den rigtige Maade, og hvor der er: Børn, at Gud da vil fylde mig med Vis- dom til at lære Børnene deres Ansvar for deres gamle, og hvis der er Familie, da at lægge de gamle paa deres Hjerter, saaledes at de forstaar Glæden ved at ærede gamle! Men den gamle Kone behøver Hjælpen nu! Ja,
' for: hende vil jeg nu begynde at stride, og Gud wil vel-
signe. Som Moses behøvede Mænd til at hjælpe ham med at bære Folkets Byrder, saaledes behøver jeg langt mere. Altsaa, saadanne Forbedere beder jeg om, som strider.
2): Da Gud særlig har lagt …,,Jukum-Eolkene' "heri Ibi hen til mit Hjerte, saa beder jeg andre bede for dem. Jeg har før omtalt dem i.mine Breve. ,,Jukum-Folkene" er Hedninger, meget faa vi:tnok be-ørt af Muhammedan-
isme. De forstaar Hausa, og derfor vil jeg kunne arbejde iblandt dem. Jeg var hos dem i Gaar Aftes, og Venner hjernme vilde have jublet ved sat høre dem synge: ,,I vana son” mu, I'yana son mu; Iyana sons mi koaseeag Cheton;mul=(Jas han elsker-osl. Ja: "hantelsker oS15 72 han elsker os, Jesus vor Frelser!) Først fortalte jeg dem om Jesus, saa kom dette Omkvæd til en Hausa-Salme pludsélig'itil' -mib,- og jeg "begyndte åt synge, og "de istemte med lvsende Ansigter, som om det var bleven saa levende 'for dem: ,,Jesus elsker os.” Vil nogle sær- lig bede for Arbejdet blandt dem?
2. Saa er "der dem, som kommer her fra Gaardene og bliver'bekandlede'for'dere; Sygdomme; vil nogle bede
særlig for dem? Gud gav miv for kort 'Tid siden en stor Opmuntring. En - Kone, som havde en meget syg Finger,