20

om den Hemmelighed, som Verden ikke kender, Bøn- nens løftende, bærende, vingede Kraft, bliver vedlige- holdt. ,,Yi addua ba fasawa.'' De stakkels Stagere har haft et rædsomt Slid i Dag med. Storm, Vi har set en Flodhest i Dag. "Jeg "sagde til Stagerne "for lidt:.siden: »nama so; essa' Ibi you" -—' vi ønsker”at nad Ibi 1 DAS:

ide brødfaleud Latter) -Knau barne dariear sele faar os til at le. Ligemeget, sagde jeg, dersom I kan faa os til Ibi paa Søndag, vil jeg give jer en Shilling hver. Samuila har givet os Løfte om maaske at komme til Ibi Mandag; nu vil vi se om Shillingen kan gøre noget til at fremskynde os.

Mange Tanker og Hilsner,

Eders Udsending

Dagmar Rose.

Numany 22: ADH MORE Min kære, kære Ven !

Deétte'er ven "Glædens Dag si mit Liv, FOr es she faaet Frihed til at fortælle Bachamafolkene om Gud, og jeg har begyndt at lære dem at bede paa deres kget Sprog. f Dette vil' sige, at jeg har begyndt at gøre det, jeg ikke har Lov til endnu ; men man skal adlyde Gud mere end Mennesker.

Gud”alene véd; hvorsvært det! har"været at gaa her med en tillukket Mund i alle disse lange Maaneder. Jeg hår kun sagt dem, at jeg var sendt”af Gud for at for: tælle dem om ham; men jeg har intet fortalt dem, kun har jeg, efterhaanden som Mandsam (vor Sproglærer) og jeg oversatte Ordet, søgt at forklare ham Sammen- hængen. Jeg har holdt Andagt med mine Drenge paa Hausa, og hvem der vilde komme; men de forstaar jo ikke Hausa. Jeg har ventet paa Guds Time, for jeg følte, jeg havde ikke Lov. — Ofte har jeg syntes, at mit Liv var unyttigt her og har bedet Gud sende andre, nyttigere Tjenere. Patienterne "var min Trøst, og jeg. glædede mig ved hver én der kom; men i de sidste to Maaneder er de blevne mere og mere faatallige, og nu kommer der kun nogle ganske faa. Det syntes, som om Gud tog alt fra mig, og jeg var ved at tro, at jeg var vejet og fundet for let. Jeg har ikke skrevet noget om

dette før, for hvad gavner det.

Hidtil har jeg troet, at jeg ikke maatte begynde at