9

Skræk og Rædsel greb os. Havde han lagt sin Haand. paa vor" Hyttessvilde”det betyde at mn Moder var Hørt til:bødens Han kom helt-hen til:vor: Hytte; men passerede: forbi. Hvilket Lettelsens "Suk vi drog. Fra os gik han hen til den ældste Hustru, her standsede han og kommanderede hende ud. Ingen af os havde Barm- hjertighed med. hende, hun var jo. en Morder. Nu. be- syndte: "Grusomhederne.. Hun blev: slæbt fra' sit: Hjem til ten aaben Plads for at pines. Endnu," sagde…denne Mand svilviprøve zomishun er:den retten eller jeg "har tårer fejl: Saa” skar ;han:set;' Stykke Kød ud af sm Broder, som var død, og dyppede det i en Sammensæt- iime at Roeolieo0g-sagde;;Slug-dette; hvisædet. bliver; /1 ist eridetyikkerdis "der: har «dræbt ham," men, Kommer derop agenser-du- Morderen. "Han førterdenne Muiid- fuld op til hendes Mund. Hun gjorde Forsøg paa at sluge det, men kunde ikke. ,,Jeg har altsaa ikke taget fejl, det er dig." Øjeblikkelig fo'r min Broders Moder ind paa hende, ”Kradsede 67 rev hendé”1' Ansigtet, ;saa Blodet piblede frem. Hun blev indbunden, saa hun ikke kunde røre sig, og "denne Tilstand blev hun bundet til et Kre- atur, som slæbte hende rundt. ; Vimød- alle Synetaf hende for hunsvar josminsBro> ders: Morder.… Filsidst blev-hun bundet til'et Træ, og 'en- hver var forbudt at komme hende nær eller give hende noget som helst at spise eller drikke. Saa forlod man hende med hendes Saar og Pinsler. Den tredie Dag der-

eltertlistedejrjes mis hen for"at'ses om hun var taget bort. Hvad ser jeg, hun var endnu i Live og med et saa lidende Udtryk sirsit: Ansiet. Jeg løb" hjem mimenturde.” ikke sroer hvor jeg havde været. Jeg listede…mig. der- hen sen denisjette Dag, forvisset!:om; at ”huns:maatte være død. men hun var. endnu 1Live, men med endnu mere lidende Øjne; man havde tilstoppet hendes Mund,

ede hlin ukke var Standstill satståler, jeg »kom hjem; log månfspurste, hvor'jeg-havde: været; jeg fortalte en Løgn, (hier varsbanse man skulde opdage; jeg "havde-set hende Dens7de Das var: min gåamle»Fader forsvunden fra oss han sørsede meget, for! han varv:gammel: og hjælpeløs, og denne var den eneste, han brød sig om, og hun var ogsaa god ved ham. Man søgte, men fandt ham ikke. Jeg listede mig atter derhen, og der ved Træet ved Siden af hende sad min Fader, han saa ud som død, ogsnusvar hun ogsaa død Jer turde'ikke: komme: hjem og fortælle det"menoemte'miz; og listede vmizved NattetidindST vor" Flytte!

Denne grufulde-Fortællnme sætter os lidt md 1. He-